Crossfit hitter – og med god grund

Er du en af dem, som er blevet bidt af crossfit, hvor styrketræningen bare bliver lidt sjovere end normalt? Eller har du bare hørt om det og vil gerne vide lidt om, hvorfor det hitter så stort? Der er mange gode grunde til, at det er en sportsgren i stor fremdrift, og det vil denne blog sætte lidt ord på.

Undrer du dig over, hvorfor crossfit er så populært? For mange har det i rigtig mange år været en form for styrketræning, som lå dem ret fjernt, og de færreste så det i hvert fald som en sport, man dyrker på linje på fodbold eller atletik. Sådan er det ikke i dag, hvor crossfit, både på verdensplan og herhjemme, er blevet enormt populært, og det er efterhånden noget, som mange selv bruger i hverdagen.

Der er selvfølgelig forskel på, hvordan man dyrker crossfit. Der findes de professionelle, som hvert år kæmper for at blive verdens mest trænede mand eller kvinde. Disse mennesker lever udelukkende efter deres kost og træning, og der er tale om atleter, som dyrker ekstremsport, fordi belastningen er så hård året rundt.

Det er dog slet ikke nødvendigt at tage det til ekstremerne på den måde, hvis man synes, crossfit er interessant. Der findes en række centre, hvor man kan komme ned og prøve kræfter med den alternative styrketræning, og man kan herefter vurdere, om det er noget, som tiltaler en.

Et sjovere alternativ

Crossfit er for mange en måde at komme til at nyde sin træning på, og det kan godt virke som et lidt sjovere alternativ til den traditionelle styrketræning i et fitnesscenter. Her er der nemlig mere bevægelse, og der er langt flere specielle øvelser, hvor man bruger de ting, man kan se i naturen. Det betyder eksempelvis, at man kommer til at træne med store bildæk, torve og sandsække.

Mange mener derfor, at crossfit er mindre intetsigende end normal fitness, og det er selvfølgelig en smagssag. Sikkert er det i hvert fald, at rigtig mange er blevet bidt af sporten, som nu også på verdensplan er blevet anerkendt for alvor.

Mere fitness – mindre styrketræning

Crossfit skiller sig ud fra andre træningsmetoder, fordi det ikke handler så meget om at styrketræne og løfte tunge vægte. Du kan bestemt godt få store muskler af at dyrke crossfit, men fordi det meste er i bevægelse, vil det hele sætte sig lidt anderledes på din krop. Hvis man skal generalisere lidt, så er crossfittere muskuløse og meget markerede, imens vægtløfterne er større og knap så markerede.

Det er i hvert fald sikkert, at crossfit er langt mere fitness, end det er vægtløftning, og det tiltaler mange – både mænd og kvinder – som er trætte af at sidde og rykke i de samme maskiner.

Et stærkt sammenhold i centrene

Det er også værd at nævne, at der findes et rigtig godt sammenhold blandt crossfittere, og det er faktisk uafhængigt af, om du kommer alene eller sammen med dine venner. Stemningen er ofte positiv og støttende, og du får et smil med på vejen langt de fleste gange.

Derfor vælger mange også crossfit som deres form for holdsport. Det er nemlig meget lignende en løbeklub, hvor man mødes før træning og hygger sig sammen. Herefter har man nogle individuelle mål, man gerne vil opnå, og så mødes man ellers igen bagefter til alt det sociale. Crossfit er desuden for alle, og det er kendt for at være et sted, hvor man ikke kigger ned på folk, hvis de ikke helt kender teknikken endnu, eller de ikke er så vant til at træne.

auser

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *