Sæt pris på din træning

Hvis du hader at træne, bliver du nok heller aldrig rigtig god til det, og så spilder du måske alt for meget tid. Derfor er det vigtigt, at du finder ud af, hvad der virker bedst for dig, så du kan lære at elske, når du er i gang med træne. Der findes ikke en formular, men denne blog vil give dig nogle redskaber, du kan overveje.

Føler du ofte, at du mister energien, når du begynder at tænke på din næste træning? Rigtig mange lider under, at de føler, de skal træne en masse, men de har faktisk ikke rigtig lyst eller motivation til at gøre det. Heldigvis behøver det ikke betyde, at du skal droppe din træning, for der er masser af måder at finde motivationen igen.

Find noget, du kan lide

Hvis du skal kunne lide din træning, skal du også have haft nogle positive oplevelser, som du kan huske. Det kan være, du er glad for at løbe på løbebånd eller lave andre former for motionsfitness. Det kan også ske, du er vild med at træne på hold, hvor du kan presse dig selv bedre, fordi andre er til stede og har samme mål. Eller også er du bare vild med traditionel styrketræning, hvor din krop næsten ikke kan flytte sig dagen efter.

Uanset hvad skal du finde nogle ting, som er dine favoritter. Hvis du er vild med det hele, så er du nok en af de få, og derfor skal du sætte pris på, når du er glad for bestemte øvelser. Når du rammer dine dårlige perioder, kan du bruge disse lidt mere for at finde tilbage til den positive energi.

Snak med andre om træning

Hvis du er ved at gå kold, er det altid en god idé at snakke med andre om det. Mange har oplevet down-perioder, hvor energien er forsvundet, og hvor man ikke føler, der kommer nogle resultater. Fortæl, hvordan du har det med din træning, så du måske kan overvinde din negativitet.

Det er også vigtigt, at du lærer at sætte pris på de små forandringer og forbedringer, som er sket. Selvom det kan tage tid at se store fremskridt, så er det også vigtigt at anerkende sig selv, når man har arbejdet hårdt for noget. Hvis du glemmer at give dig selv et klap på skulderen, så kører du formentlig død i det på et tidspunkt. Det er helt okay at være tilfreds, så længe du kommer videre relativt hurtigt og fokuserer på dine næste mål.

Slæk på dine egne krav

Hvis du er kørt sur i det hele, så er du nødt til at overveje, om du stiller for høje krav til dig selv. Hvis du har opsat nogle helt urealistiske målsætninger, som næsten er umulige at indfri, så bliver det hurtigt op ad bakke, og du kan ramme en mur, som er svær at se, før du er løbet ind i den. Tænk derfor over, om du kan slække på dine egne krav, så du i en periode ikke kræver for meget af din træning. Måske er det i en periode bare det vigtigste, at du kommer afsted og smiler, når du går hjem igen.

Sundhed er mange ting

Det vigtigste råd af dem alle er, at sundhed ikke kun betyder at være fit. Sundhed er rigtig mange ting, og det handler først og fremmest om, at man er glad som menneske. Det bliver de fleste heldigvis af træning og sundhed, men sørg for at træne i de mængder, du har temperament til og behov for.

auser

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *